et slips bliver til

et slips bliver til
et rigtigt jacquardvævet - eller i visse tilfælde trykt silkestof - er det bedste udgangspunkt for et godt slips, (- eller tørklæde) – med andre ord: metervaren.

metervaren: de rå silkegarner er udsøgt fra de bedste kilder i kina hos små familie "landbrug" som opdrætter og dyrker silkelarverne efter 1000 år gamle traditioner. her bliver pubberne også "høstet" og de fine silkekokonger bliver udvundet i tusindvis for bare at få rågarn til et slips. i modsætning til de trykte slips bliver garnerne inden de væves, først indfarvet separat på vindsler i hver sin nøjagtige farvenuance i trit med tidens trend og kundernes efterspørgsel. så bliver de vasket og finishbehandlet hvor farven bliver endelig fikseret til garnet. herefter følger gentagne præcisionsspindinger af garnet med et højt antal drejninger. her søges der en så ensartet, fin og dog stærk tråd som muligt. herved undgås også "peeling" dvs. flosning af trådene under væveprocessen.

vævning: den færdige metervare væves på de meget præcise jacquardvæve, typisk i italien efter nøje specifikationer for at kunne opnå præcis det ønskede resultat i design, struktur og ikke mindst farver. her bliver prøver vævet og genvævet indtil det helt rigtige og ønskede udtryk er nået.

tryk: i den trykte udgave fikseres metervaren på et opvarmet trykbord, glattet ud med fibrene retvendt. trykket foretages i hånden med rene farver og med en kliché pr. farve for størst mulig nøjagtighed. herefter bliver silken vasket og finishbehandlet hvor farven bliver endelig fikseret til stoffet.

konfektion: selve silken er optegnet, skåret og foldet i hånden inden den egentlige konfektion påbegyndes. indlægget i uld er lagt inderst for at stabilisere og afstive slipset. endeligt skal slipsene sys. dette er et kapitel for sig og kræver høj præcision og omhu. slipsene sys i hånden. et gammelt håndværk som med specialfaglærte syersker ikke kan afløses af maskiner.

indlæg af uld giver slipset den rigtige fylde og elasticitet. et ekstra styre-indlæg giver slipset den nødvendige afstivning og form. kvaliteten af indlægsmaterialerne er afgørende for slipsets holdbarhed også kaldt stand - over tid. stoffet skæres til i hånden efter skabeloner, tilpasset efter ønske om slipsets færdige form med "skulderen" let taljeret dvs. syet i "facon" for oven hvor knuden bliver knyttet. dette giver en flot knude som er nem at knytte igen og igen og som samtidig bliver siddende hvor den skal uden at glide.

som ekstra lækre detaljer, har slipsene en høj åben form med håndafslutning i begge ender, presset i hånden med "kolddamp" - det sidste touch, monteret med etiket samt passantino. resultatet er et homogent slips, hvor stofferne kan arbejde sammen. detaljerne er en fryd for øjet og kan rigtigt fornemmes under brugen.

slipset lægges gerne enkeltvis i eksklusiv gaveindpakning for at beskytte slipset og på elegant måde, at præsentere slipset for modtager.